Parfume verden rundt

Lugtesansen er nok den mest undervurderede af sanserne i moderne vestlige kulturer. Men faktisk har kulturhistorikere bevist, at det ikke altid har været sådan: den nuværende lave status, som lugtesansen har i Vesten, er et resultat af en decideret 'revaluering af sanserne' af filosoffer og forskere fra 1700- og 1800 -tallet. Den intellektuelle elite i denne periode afgjorde, at synet var den altafgørende og overlegne sans, mens lugtesansen blev anset for at være af en betydeligt lavere orden - en primitiv, brutal sans forbundet med vildskab og endda galskab.

I mange ikke-vestlige kulturer har lugtesansen til gengæld længe været etableret som sansernes kejser.

• For Ongee-stammen på Andamanøerne er universet og alt i det defineret af duft. Deres kalender er konstrueret på grundlag af blomster, som blomstrer på forskellige tidspunkter af året. Hver sæson er opkaldt efter en bestemt blomsterduft, og har sin egen karakteristiske 'aroma-kraft'. Personlig identitet defineres også af duft - eksempelvis refererer man til sig selv, ved at røre sig på spidsen af ​​ens næse, en gestus, der både betyder ’mig’ og ’min duft’.
• I Indien var den traditionelle kærlige hilsen - svarende til det vestlige kram eller kys - at lugte til nogens hoved. En gammel indisk tekst erklærer "jeg vil lugte dig på hovedet, det er det største tegn på helhjertet kærlighed".
• Blandt Amazonas Desana-stamme, mener man at alle medlemmer af en stammegruppe dufter af det samme. Ægteskab er kun tilladt mellem personer med forskellige dufte, så ægtefæller skal vælges blandt andre stammegrupper.
• Duftens mest komplekse æstetik findes i arabiske lande, hvor kvinder bruger en bred vifte af dufte til at parfumere forskellige dele af deres krop. I De Forenede Arabiske Emirater gnides muskus, rose og safran først over hele kroppen (som skal være omhyggeligt ren). Håret er parfumeret med en blanding af valnød- eller sesamolie og amber eller jasmin. Ørene er duftende med mkhammariyah, en blanding af alowood, safran, rose, moskus og civet. Ambergris og narcissus er blandt de dufte, der bruges på nakken, sandeltræ i armhulerne og alowood på næseborene.
• De afrikanske buskmænd ville sandsynligvis betragte vores angiveligt sofistikerede vestlige parfume smag, som manglende subtilitet. For Bushmen er den smukkeste duft: regn
• Hos Chewong-stammen på den malaysiske halvø, betragter man duft som det primære kommunikationsmiddel med 'gode ånder', der tiltrækkes af natlige tilbud af røgelse - og det mest effektive middel til at afskrække onde ånder, er den skarpe lugt af vild ingefær.
• Ved bryllupper i det nordlige Sudan parfumeres både bruden og de andre kvinder, der deltager i ceremonien, rituelt med duftende røgelse, der indeholder en blanding af 'kolde', maskuline dufte og 'varme', feminine aromaer, for at symbolisere ægteskabelig enhed og fremme frugtbarhed.

Vi har prøvet at begrænse os til enkelte eksempler på dufts kulturelle betydning – hvis du selv har oplevet duft kultur, ritualer eller betydninger på dine rejser i verden – pls. del, del, del 😊

Kilde: SIRC - Social Issues Research Center, 53 Blandford Avenue, Oxford UK