Dyr er utroligt afhængige af deres lugtesans, da den hjælper dem med at finde mad, finde en mage og undgå fare. Det er den sans, vi har forladt os på i længst tid, og den har virkelig udviklet sig til at opnå imponerende bedrifter. Lugtesansen er meget mere kompleks og følsom, end vi tror: Isbjørne kan for eksempel opfange lugten fra en sæls åndedræt på den arktiske is på en afstand af 3 km.
Mennesket, der længe har antaget at have dårligere lugtesans end andre dyr, kan i teorien skelne 1 milliard forskellige dufte. På trods af lugtesansens betydning, er vi først for nylig begyndt at forstå kompleksiteten i, hvordan lugtesansen faktisk fungerer - hvordan der transmitteres signaler fra næsen, til hjernen og ind i vores opfattelse.
Så okay, hold fast - nu kommer der lige en lidt teknisk forklaring :)
Det, vi dufter, er faktisk kemikalier i luften, molekyler der svæver rundt, og bliver opfanget af vores næser. Så ja, man kan faktisk dufte et landskab :) Disse duftmolekuler i luften finder hurtigt vej til en lille del af af den øverste næsehule, der kaldes det 'olfaktorisk epitel'. Der interagerer de med en specialiseret gruppe af celler, 'olfaktoriske sensoriske receptorer', hvor det kemisk signal omdannes til et elektrisk signal, der så sendes til hjernen.
De elektriske signaler bliver videresendt til noget, der kaldes den 'olfaktorisk pære', en lille struktur i bunden af den menneskelige hjerne, tæt på næsehulen, hvor fortolkning af signalerne begynder. Derfra forbindes neuroner med komponenter i det limbiske system - amygdala og hippocampus - som er nøglen til følelser og hukommelse, såvel som cortex, et højere hjerneområde, der udfører yderligere behandling og integrerer yderligere informationen til vores opfattelse af duften.
Duft molekyler kan i princippet opfattes en række bogstaver i et alfabet. De kan bruges på flere forskellige måder i forskellige ord/kombinationer. Det er på denne måde at vi kan fornemme forbindelser mellem dufte og får oplevelsen af at nogle dufte og smage bare passer bedre sammen f.eks. Kaffe og Chokolade. Når man dufter til et enkelt isoleret molekyle eks. Courmarin, kan man således få opfattelsen af, at det både dufter af græs, tobak og eks. nødder - på sammen måde som samme ord kan have forskellige betydninger for os :)
Håber det gav mening - og jo, jeg læste også mine tekster om det her emne en del gange :)
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.